Fejlkilder

Idet registrene, der danner grundlag for statistikken, er skabt ud fra store mængder administrative data, er der naturligvis en række mulige fejlkilder. De væsentligste af disse præsenteres her.

 

Idet hele statistikken bygger på arbejdsgivernes månedlige indberetninger af løn med mere, hænger opgørelsernes kvalitet uløseligt sammen med, hvor nøjagtige disse indberetninger reelt er. Således vil praksis for periodisering af lønningerne i den enkelte virksomhed være en usikkerhedsfaktor af en vis betydning. Som beskrevet i afsnittet om datavalidering har denne problematik fået betydelig opmærksomhed i tilblivelsen af de endelige registre. I særdeleshed er der blevet brugt en del ressourcer på at identificere ekstra­ordinære enkeltudbetalinger, som hidrører beskæftigelse i en flermåneders periode såsom feriepenge og særlige bonusordninger. På grund af størrelsen og kompleksiteten af data må det dog forventes, at en vis del af disse ekstra­ordinære udbetalinger ikke har ladet sig identificere og følgelig må anses som en fejlkilde. Denne har utvivlsomt størst indvirkning på opgørelserne af månedsløn, mens det skønnes, at problematikken ikke har den store betydning for kvaliteten af beskæftigelsesopgørelserne. For lønningerne vurderes fejlene at have klart størst betydning for december, hvor feriepenge typisk registreres. Derfor kan månedslønnen for denne måned – og derved 4. kvartal – være overvurderede. De tilsvarende tal for de andre kvartaler vil i så fald være undervurderede. Derfor bør sammenligninger af kvartalstal for gennemsnitlige månedslønninger foretages med en vis varsomhed.

 

En lignende problematik er gældende for registreringerne af de indkomst­erstattende offentlige ydelser, der i datavalideringen bruges til residualt at udlede beskæftigelsesrelaterede kommunale udbetalinger. Udbetalinger af indkomsterstattende ydelser vedrører ikke nødvendigvis registrerings­månederne; Eksempelvis kan udbetalinger for flere måneder ligge i samme registrering. Selvom datavalideringen har været meget grundig for at rette op på denne problematik, må det på grund af datakompleksiteten betragtes som en kilde til usikkerhed.

 

Idet løn for indhandlende fangere og fiskere til og med 2013 er bruttoopgjort – det vil sige, at indhandlingsbeløb er sidestillet med løn – er lønopgørelserne for denne gruppe overvurdererede før 2014. Den ændrede procedure fra og med 2014 har medført mere retvisende lønopgørelser for disse fangere og fiskere, hvilket dog samtidig må betragtes som et mindre databrud. Analyser af lønudviklinger over tid skal derfor foretages med en vis varsomhed – i særdeleshed inden for branchen Fiskeri, fangst og landbrug, men også inden for demografiske og geografiske undergrupper, hvor en relativ stor andel er indhandlende fangere og fiskere. Procedureændringen skønnes derimod ikke at have væsentlig betydning for opgørelserne over antallet af beskæftigede personer i gruppen.  

 

Der er i sagens natur en vis usikkerhed forbundet med den imputerede beskæftigelse. Idet selvangivelserne – og derved indkomstregistret – er årsopgjort, er det ikke muligt ud fra disse data at periodisere den imputerede beskæftigelse. En person kan på få måneder optjene en relativ høj årsløn, der alene indikerer, at vedkommende har været i beskæftigelse i alle 12 måneder det pågældende år. Omvendt kan en person også være løst beskæftiget i alle 12 måneder, men hvis indkomsten herfra er tilstrækkelig beskeden, vil det ikke blive fanget i imputeringen.

 

Grundet manglende detaljeringsgrad i data fra dansk-registrerede arbejds­givere før 2015 skønnes beskæftigelsen i Offentlig administration og service at være undervurderet med op mod 500 personer i gennemsnit pr. måned i 2014 og tidligere (jf. Afsnit 2.3.4). Idet denne beskæftigelse i årene før 2015 er placeret under Uoplyst, påvirker dette forhold ikke opgørelserne over den samlede beskæftigelse.

 

Idet beskæftigelsen brancheopdeles med udgangspunkt i arbejdsgivernes registrerede brancher i Grønlands Erhvervsregister, hviler nøjagtigheden i den branchefordelte beskæftigelse på, hvor præcist de enkelte virksomheder er brancheplaceret i GER. På det punkt vurderes GER overordnet set at være retvisende. Denne opdelingsmetode har dog en væsentlig begrænsning, der forekommer i de tilfælde, hvor virksomheder har flere forskelligartede aktiviteter, der reelt set burde være inddelt i forskellige brancher. Denne fejlkilde er forsøgt begrænset ved at gå fra den stringente brancheinddeling i GER til den brancherelaterede inddeling beskrevet i Afsnit 2.2.

 

De største offentlige arbejdsgivere, Selvstyret og kommunerne, dækker en lang række forskellige arbejdsfelter såsom undervisning, sundhedsvæsen og administration. Som lønudbetalende arbejdsgivere optræder de dog kun som én enkelt arbejdsgiver hver især, hvorfor beskæftigelsen inden for hver enkelt af disse enheder ikke – med det anvendte datagrundlag – kan branche­inddeles efter aktivitet. Al beskæftigelse fra disse arbejdsgivere er derfor klassificeret som Offentlig administration og service. For udspecificering af beskæftigelsen i den offentlige sektor henvises til Grønlands Statistiks seneste udgivelse af opgørelser over Offentlige ansatte. Disse opgørelser er dannet direkte ud fra det offentlige lønsystem, og da der er tale om forskellige datakilder og opgørelses­metoder, er tallene i de to statistikker ikke sammen­lignelige.